· 

Sorø Erhverv som gæst i grusgraven

Foto: Sorø Erhverv
Foto: Sorø Erhverv

Hvad har ESG-rapportering, biodiversitet og bæredygtighed at gøre med en grusgrav?

Den 20. august var Niklas Pandell, Bæredygtighedsguide og Erhvervskonsulent i Sorø Erhverv, inviteret til et spændende arrangement hos Stenlille Grusgrav ApS for at afklare dette spørgsmål.

Ejer af Stenlille Grusgrav, Christian Kalle Pedersen, gav en inspirerende tur rundt i grusgraven og fortalte om virksomhedens historie og udvikling. Et besøg ved strandtudsesøerne var også på programmet.

Derefter fortalte Dan Jordy fra DreistStorgaard Advokater A/S om ESG, hvad der ligger i de tre bogstaver samt hvordan man i sin virksomhed kan arbejde strategisk med ESG.

Foto: Sorø Erhverv
Foto: Sorø Erhverv

Bæredygtighedskonsulent i Stenlille Grusgrav Anette Kalle Larsen sluttede af med at præsentere eksempler på Stenlille Grusgravs arbejde med ESG-rapportering og fortalte, hvad de konkret har gjort – og hvorfor.

For uvildig sparring om ESG-rapportering eller bæredygtighed, kontakt venligst erhverv@soroe.dk

Du kan også finde en masse inspiration på www.esgsoroe.dk