Hvor godt forberedt er vores region på ESG-rapportering? Sorø Erhverv har udgivet en bæredygtighedsundersøgelse, der giver vigtig indsigt i den aktuelle status for regionale virksomheders
bæredygtighedsindsats. Resultaterne viser tydeligt, at mange virksomheder stadig er i begyndelsen af deres rejse.
„At 80 % ikke har lavet bæredygtighedsrapport eller CO2-regnskab, og at 50 % heller ikke har planer om at gøre det, viser, hvor vigtigt arbejdet i GrønBusiness er i forhold til at udbrede viden
og hjælpe virksomhederne på vej. Kravene til virksomhederne er på vej, og derfor er det også positivt, at 15 % på baggrund af undersøgelsen har udtrykt ønske om at blive kontaktet for at få mere
viden om bæredygtighedsrapportering og CO2-regnskab“, forklarer Laila Haunstrup Bregner Carlsen, Erhvervschef i Sorø Erhverv.
Analyser er udarbejdet af Dansk Erhvervsfremme (DEF) på vegne af Sorø Erhverv i november 2023.